KunstSmedjen holder vi kørende sammen

Deltag som aktivt medlem, i udviklingen af vores skønne Kulturhus, KunstSmedjen.

I KunstSmedjen har vi organiseret os på en sociokratisk måde. Den Sociokratiske organisationsstruktur består af såkaldte cirkler og roller, der erstatter hierarkiet. Hver cirkel har sine opgaver, projekter og mål de skal gennemføre og lykkes med. Målet er at sikre øget effektivitet, øget agilitet, mere gennemsigtighed, større følelse af medansvar hos den enkelte, og en højere grad af innovation.

Her hos os har vi 7 forskellige kredse, hvor medlemmerne beslutter hvilke aktiviteter, der skal foregå inden for hvert deres område. Hver kreds er opdelt i flere teams, som tager sig af at organisere og gennemføre de planlagte aktiviteter. Alle aktiviteter koordineres ​i Smedjekredsen.