Forårsudstillingen på KunstSmedjen

14 udstillere:
Alan Hauge, Anette Clausen, Ann-Mari Berthelsen, Else ”Krisjak”, Eve Eisenhardt, Flemming Jørgensen, Helle Arnø, Inger Ferbing, Jens Jørgen Uldall, Jens Riise, Marianne Friis, Svend Juul, Ulla Sperling, Vibeke Poulsen.
 
Kunstnerne udtaler selv:
 
Alan Hauge
Jeg arbejder med digitalart, fineartphoto, maleri og skulpturer. Her udstiller jeg lidt fra mit fotografiske projekt:
once we were here 
now is just a faded memory 
ghosts from the past
Instagram: alanhaugechristensen
Hjemmeside: alans.dk
 
Anette Clausen
Jeg elsker det der opstår og tager det som en gave. Ret råt for usødet.
 
Ann-Mari Berthelsen
Grafik og fedtsten passer til min hjerne, mit hjerte og mine hænder. I denne udstilling har jeg akvatinter, monotopier og cyantopier med. Grafiske motiver som refererer til naturen. Som ung var jeg biologilærer - nu elsker jeg blot naturen fra vinterbadning om morgenen til solnedgange.
 
Else ”Krisjak”
har arbejdet som professionel kunstner det meste af sit liv inden for maleri, keramik mm. Krisjak har udstillet med separate udstillinger i kunstforeninger i ind- og udland. Krisjak er især kendt for hendes meget personlig stil inden for maleriet, hvor hun arbejder inden for den abstrakte ekspressionisme ved brug af stærke farver. Skikkelser i menneskelignende karakterer eller fugleagtige former gemmer sig inden i motiverne i den særlige cobraske stil. Else Krisjak – www.krisjak.dk – else@krisjak.dk
 
Eve Eisenhardt
Jeg har malet og tegnet næsten hele mit liv - jeg begyndte allerede som 12-årig med penslerne. Billeder har altid fascineret mig, og siden barndommen har jeg haft lyst til at lave nogle selv, og det er dejligt at fordybe sig i processen og glemme alt omkring sig. Det er blevet til mange meditative timer bag staffeliet gennem årene, og jeg maler både landskabsbilleder, portrætter og blomster lige som abstrakte og nonfigurative billeder.
 
Flemming Jørgensen
Som skulptør med over 15 års erfaring har jeg nu forpligtet mig 100% til mit håndværk. Jeg elsker at udforske nye former og materialer og skabe organiske og fascinerende skulpturer. Uanset om det er bronze, afrikansk fedtsten, granit eller Ytong, bruger jeg kun de bedste materialer til mine værker. Lige nu arbejder jeg med H C Andersen eventyr i bronze.
 
Helle Arnø
Jeg har linjefag i billedkunst og har malet hos Mette Lorentzen i 6 år, hvor jeg har udviklet mig i det mere abstrakte til forskel fra tidligere, hvor jeg malede naturalistisk. Endvidere laver jeg også collager med forskellige kunstneres malerier, som får en hel ny mening.
 
Inger Ferbing
Glasset er et fantastisk materiale som jeg blev fascineret af for ca. 17 år siden.
Jeg har taget kurser i koldglasteknikken.
Jeg er mest til det enkelte, og det ses i mit glas.
Instagram: IngerFerbing
 
Jens Jørgen Uldall
Arbejder i forskellige medier, men udstiller her tegninger med farveblyant på sort, inspireret af Mohammad Banissi, Tehran Iran.
Mail: JJuldman@yahoo.dk Instagram: JJuldman 
 
Jens Riise
Jens har udført illustrationsopgaver, og har skrevet og illustreret 7 bøger. Hans tegninger af galionsfigurer og vikingeskibe har været udstillet på mange museer. Jens har igangsat og medvirket i mange forskellige kulturelle aktiviteter, bl.a.: Filmklub i det gamle smuglerskib Hela, Træskibs sammenslutningens blad, søfartshistoriske film i Cinemateket og holdt adskillige foredrag. https://www.instagram.com/jensriisekristensen/
 
Marianne Friis
Skulpturer i fedtsten og akrylmalerier
Instagram ArtbyMarianneFriis
Mail Marianneskovlundfriis@gmail.com
 
Svend Juul
Jeg er selvlært og har tegnet og malet i min fritid gennem mange år.
Får indtryk i naturen, samtaler og musikoplevelser, men det er eksperimenterne der fører hen til det kunstneriske omfang og egentlige formåen.    
 
Ulla Sperling
Jeg har i mange år malet abstrakt. Når jeg maler naturalistisk, bruger jeg min erfaring med farver og formstruktur fra det abstrakte. En eksperimenterende og en farverig tilgang er kendetegnet i mine billeder. www.ullasperling.dk 
 
Vibeke Poulsen
Jeg har malet i ca. 30 år og er selvlært og maler intuitive malerier m olie. Det er ofte lyse tit grønne nuancer og der er flere lag og dybde i mine malerier, så de kan tolkes på flere måder efter hvem der ser på billedet.

Forrige
Forrige

Music for Bees / 2. marts kl. 20-22

Næste
Næste

ÅBEN SCENE / 15. FEBRUAR