“Fornemmelsens kunst” / ​ 23. marts

”Vi er fire kunstnere, der har dristet os til at skabe en fælles udstilling, selv om vi ikke kendte hinanden.
Med “Fornemmelsens kunst” håber vi, at vi med vores meget forskellige kunstneriske udtryk, har fået skabt en seværdig udstilling.”

 
 
Annelise Dalsgaard
Jeg er selvlært fotograf, og finder min inspiration i farver, lys og specielle elementer. Ved at kombinere mine fotos i Photoshop, giver jeg de færdige billeder et nyt og eget udtryk og liv.
 
Daiva Botten
Jeg er autodidakt kunstner af litauisk afstamning. Min kunst, både malerier og keramik, kendetegnes ved organiske former, naturens farver og den symbolik der opstår i det bevidste og ubevidste møde mellem mennesket og naturen.
Den tilstand og proces medfører at jeg giver slip på kontrol, og udløser en kreativ energi, som finder sin form i mine billeder og keramik."
 
Hans Henrik Christensen
20 års erfaring med abstrakt kunst.
 
Kaj Søltoft
"Kaj - HVAD ER DET, DU VIL FORTÆLLE?"

MINE BILLEDER ER SOM BØGER.
De skal åbnes. Læs dig ind i billedet.  Find billedets FORTÆLLING. Jeg søger at forbinde jordens fortid, hen over menneskets tusinder af års tilværelse, frem til nutidens DILEMMA. Jeg bruger genkendelige elementer som symboler!"

Forrige
Forrige

Men hvor er den røde tråd? / 13. april

Næste
Næste

ÅBEN SCENE / 21. marts kl. 19.30 - 22.00